Brugskunst fra L-living
Boligindretning   Nyheder   Gaveindpakning   Gaveidèer

INDKØBSKURV


vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK

Køkkentingfbblog
 
Forside | Nyheder | Gaveideer | Tilbud | Inspiration | Trends | Blog | Kundeservice | Om L-living

Tilmeld nyhedsbrev

Boligindretning – Hvad gør du?

Få ideer og find gode produkter her

Mangler du inspiration til din boligindretning? Savner du fornyelse i hjemmet? Eller leger du med tanken om boligfornyelse, så vil vi gerne hjælpe dig på vej. Vi kan give dig nyttige tips om forskellige produkter, give dig idéer til indretningen og beskrive forskellige livsstile i hjemmet, så du nemt kan vælge en temaindretning som skabelon for din fornyelse.

Et hjem i Nordisk living stil

Den nordiske stil er kendetegnet ved et lyst og venligt miljø. En stil, hvor der er overvægt af den hvide farve med en sort som kontrast kombineret med en masse farver fra naturen. Stilen er lys, enkel og æstetisk. Elementer fra naturen bliver bragt ind i rummet med grene eller print af grene på puder og illustrationer. Dyr bliver inddraget i form af billeder eller print, men allerbedst i form af skind, som inddrages i indretningen.  Træsorterne er lyse og udstråler ægthed og autencitet. Den nordiske stil er til dig, der elsker lyse og venlige rum og finder ro, hvor du ikke er omgivet af et farvemekka.

Moderne retro

Der er blevet hot at gå på loppemarked og finde gode ting. Det emmer af bæredygtighed og nostalgi. Gamle ting kommer i en ny kontekst og mixes med noget nyt. Det giver kant til din boligindretning og du kan på en nem og billig måde hurtigt sætte dit eget præg på indretningen. Stilen bliver din egen og må meget gerne bestå af stærke farver. Især de varme farver passer godt til retro stilen. Vaser skal helst være af keramik og træsorterne er teak eller andre mørke træsorter.
                                                      

Maskulin boligindretning

Sådan et hjem er holdt i minimalistisk stil, hvor grundfarverne er sort, hvidt og gråt. Stilen er enkel med rene linjer. Mange kalder denne stil for maskulin, da der ikke en masse nips, hjemmet er simpelthen renset for overflødige detaljer. Tingene er funktionelle og nøje afstemt efter hinanden, hvilket giver ro og balance. Møblerne er store og reolen har ledig plads. Illustrationerne på væggen er enkle stregtegninger eller fotografier. En enkel stil som med fordel kan kombineres med en enkelt gennem gående farve som rød, gul eller turkis.

Hyggelig vintage stil

Tankerne ledes hen til fransk landstil med masser af nips og pynt. Stilen må også meget gerne have et touch af danske herregårde og passer perfekt til gamle lejligheder eller patricia villaer, hvor der er højt til loftet. Hvidt er den gennemgående farve, kombineret med feminine toner i pastel farver. Det nostalgiske islæt giver en stemningsfyldt bolig. Møblerne er hvide med et slidt udtryk, kombineret med store gulvlysestager, kandelaber og små fyrfadsstager alle steder.   
 

Den moderne bolig                                                                                            

Nutidens bolig skal afspejle, hvem der bor der.  Boligen er et mix af gammelt og nyt, men med en stil, der er gennemgående og som afspejler personlighed. Rummene er lyse og imødekommende og det personlige touch kan forstærkes af tapet på en enkelt væg i rummet. Væggene prydes af flotte illustrationer i billederammer, som fortæller sin egen historie. Det hele piftes op at af metaller som kobber og messing i form af lysestager, dåser, krukker eller andet boliginteriør.

Livet leves i køkkenet

Det gamle samtalekøkken er nu udskiftet af ord som madværksted. Køkkenet er stadig stort, men nu er der fokus på fremstillingsprocessen. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi spiser, og måltidet er ikke længere noget, der hurtigt skal overstås. I dag er der fokus på maden, de rigtige råvarer og madlavningen er blevet en kunst. Tænk blot på alle de madprogrammer, der konstant ruller over skærmen. Til maden hører også det rigtige køkken interiør. Tapas skal selvfølgelig serveres på skiferplader, den gode kaffe drikkes af et lækkert krus og de hjemmebagte cookies anrettes i små dekorative skåle. På den måde har køkkenet fået en anden dimension i hjemmene i dag.

Badeværelse med charme

Stedet du nødigt vil undvære. Badet skal være funktionelt, opryddeligt og ose af afslapning. Nogle har et lille praktisk badeværelse, mens andre har et stort luksuriøst rum med masser af plads til både karbad, skabe og uudnyttet gulvplads. Men uanset om dit badeværelse er stort eller lille er det dekorationen på badeværelset, der afspejler hvem du er og hvad du sætter pris på. Er du til den minimalistisk stil med  sorte og hvide farver og ganske få synlige ting, er det vigtigt at tandkruset og sæbedispenseren er i afstemt grå nuance og falder ind i miljøet. Er du mere den romantiske type, der holder af parfumeflasker, duftpinde og lys, så kan du udsmykke dit badeværelse med små pynteting som pilleæsker, smykkeskrin og duftdiffuser. Det er detaljerne, der giver charme og får badet til at virke harmonisk og afslappende.
                                                           

Stemningsfyldt stue

Stuen er det sted, hvor hele familien mødes. Stedet, der skal kunne rumme alt fra at gæster, der hygger sig, teenageren der slænger sig i sofaen og ser serier, den gode læseplads med den behagelige lænestol og gulvplads til familiens yngste. Kort sagt - stuen er samlingsrummet for hele familien. Indret stuen så den på en og samme tid er hyggelig og funktionel. Hygge skabes først og fremmest med god belysning. Brug bordlamper til at få lys i alle hjørner. Vælg en eller flere farver, der skal være gennemgående i stuen og lad disse farver gå igen på illustrationer, puder og tæpper i sofaen. Lav små arrangementer med lys, blomster og vaser, det er med til at skabe en hyggelig stemning og god atmosfære i rummet.
                    


 


 
Den gode spiseplads
Spisepladsen skal være funktionel og kunne anvendes i dagligdagen og bruges, når du har inviteret gæster til middag. Vil du kræse for dine gæster er det mest indbydende et veldækket bord. Udvælg et tema for din borddækning. Sørg for at dug og servietter matcher og find lysestager og vaser, der understreger dette tema.  Det kan være kandelaberen, der signalere stil og elegance eller mange forskellige små vaser med forårets første blomster. Efter en god middag er det skønt med velduftende kaffe serveret på tallerken med krus, så der lige akkurat er plads til et lille stykke kage. På den måde kan du give dine gæster en fuldendt oplevelse og de vil rose dig for en pragtfuld aften.
 
Vi håber, du har fået inspiration og lyst til at gå videre med dit projekt.
God fornøjelse.

Hilsen




Om L-living      Kundeservice      Leverandører      Sitemap      Web partnere      
L-living.dk     Fredensvej 16     8960 Randers SØ     la@l-living.dk     CVR-nr 34317941